Kørselsfradrag
Kørselsfradrag for honorarmodtagere
Du må bruge statens sats og tælle fra første kilometer. Mange glemmer at få kørslen med.
3,94 kr.
pr. kilometer i 2026
15.000 km til jobs på et år er 59.100 kr. i fradrag i felt 425. Skatterådets sats gælder de første 20.000 km. Derover 2,28 kr. Cykel: 0,64 kr.
BEK nr. 1333 af 20/11/2025 § 4. Satsen fryses pr. år, så gamle fradrag ikke ændrer værdi.
Hvorfor det betyder noget
Forskellen på dit fradrag og lønmodtagerens
Ingen bundgrænse
For lønmodtageren tæller de første 24 km hver dag ikke med. Du tæller fra første kilometer.
I den personlige indkomst
Fradraget ryger i felt 425, ikke i rubrikken for befordring.
Højere sats
Din sats er højere end lønmodtagerens, så den samme tur giver et større fradrag.
Grundlaget er ligningslovens § 9 B og Den juridiske vejledning C.A.4.3.3.3.3.2, der udtrykkeligt nævner honorarmodtagere. Praksis for honorarmodtageres fradrag er under ændring efter en dom fra Østre Landsret (SKM2025.490.ØLR), og Skattestyrelsen har varslet et styresignal. Det kan ændre, om fradraget skal i felt 425. Tjek skat.dk eller spørg en revisor, før du udfylder forskudsopgørelsen.
Om kørsel i Riff
Er det ikke det samme som kørselsfradrag mellem hjem og arbejde?
Nej, det er to forskellige fradrag. Befordringsfradraget efter § 9 C er det almindelige fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde. Det ser bort fra de første 24 km hver arbejdsdag og trækkes som et ligningsmæssigt fradrag med lavere værdi.
Kører du til arbejde, du får honorar for, kører du erhvervsmæssigt efter § 9 B. Der er ingen bundgrænse, og fradraget tages i den personlige indkomst.
Skal jeg føre kørebog?
Du skal kunne dokumentere kørslen: dato, formål, rute og antal kilometer. Det er præcis de felter, Riff gemmer for hver tur, og turen kan knyttes til de honorarer, den handlede om.
Hvad med færge og broer?
Færgestrækninger regnes ikke som kørte kilometer. Bilen bliver transporteret, ikke kørt. Riff spørger, om du tog færgen, og trækker færgestrækningen fra. Billetten registrerer du i stedet som en almindelig transportudgift.
Broer tæller med. Du kører selv over Storebælt og Øresund.
Hvad er 60-dages-reglen?
Kører du til det samme sted mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, betragtes stedet som din faste arbejdsplads, og kørslen dertil er ikke længere erhvervsmæssig. Vinduet ruller: weekender og feriedage tæller ikke med, men afbryder heller ikke perioden.
Tællingen følger stedet, ikke hvervgiveren. Men et nyt hverv for en ny hvervgiver starter en ny 60-dages-periode, også på samme adresse. Spiller du det samme spillested for skiftende arrangører, er du derfor sjældent fanget af reglen. Riff tæller med og advarer, før du rammer grænsen.
Venteliste
Vil du prøve Riff?
Riff er i beta, og vi åbner i hold. Skriv din mail, så siger vi til, når det er din tur.